LÆSEVEJLEDNINGER TIL:
Mit Stamtræ, Sørøver Søren, Hvem er jeg + Peter Puslespil.
MIT STAMTRÆ: (egnet til indskolingsalderen)
Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:
- Samtaleemner
- Bogens personer – spørgsmål og opgaver
- Udvalgte ord
- Samtale om illustrationerne
- Rim og remser
- Musik & rytmik
- Tegning, maling & kreative opgaver
- Drama, sanser, fagter & grimasser
- Skriftsprog
SAMTALEEMNER:
- Læs bogen fra start til slut, men stands efter hvert opslag og snak om de ord, der er svære, f.eks. stamtræ og gener. Omformuler og forklar ord og begreber. Brug gerne fagter og grimasser under oplæsningen for med kropssprog at vise de forskellige følelser og handlinger.
- Snak med børnene om, hvad de særligt har lagt mærke til igennem bogen. Er der noget, der undrer dem, eller er der ting, de bliver glade over eller kede af?
- Er der nogle af bogens historier, der minder børnene om noget, de selv har oplevet?
- Hvad kan børnene godt lide / ikke lide ved de forskellige figurer/historier i bogen?
- Snak med børnene om, hvordan de ligner medlemmerne af deres egen familie, - i humør og væremåde eller på udseende og bevægelser?
- Hvem kan børnene godt lide af deres egne bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner osv., Og på hvilken måde? Er der nogen, de især er knyttet til, eller nogen de ser for lidt og måske savner?
BOGENS PERSONER: - Spørgsmål og opgaver:
Oldefar:
- Hvordan lyder det, når man snakker gammelt? Prøv.
- Oldefar var soldat i krigen. Hvad er en krig? Hvad brugte man f.eks. håndgranater til?
- Oldefar griner meget. Hvordan tror I, det lyder, når han griner?
- Prøv også at gå som en gammel mand.
- Oldefar er den ældste i familien. Hvad er det at være ældst? Hvad er det modsatte?
- Hvad er rynker? Hvorfor har ældre mennesker dem? Prøv selv at gøre jer rynkede.
- Hvad har ellers rynker? (f.eks. udtørret frugt som rosiner og svesker).
- Har I en oldefar eller oldemor? Ligner I dem på nogen måde?
Farmor Maja:
- Hvad kan hun godt lide at male?
- Hvad betyder det at være kunstner.
- Er I selv glade for farver? Prøv at male flotte malerier med mange farver.
- Har I prøvet at lave en buket af blomster?
- Farmor elsker havens ro. Andre kan lide at gå ture eller sidde og læse en bog. Hvor kan I allerbedst lide at være?
Farfar Finn:
- Hvad betyder det at være stædig? Hvordan ser man så ud?
- Er I nogen gange selv stædige? Hvornår?
- Prøv at klæde jer ud som cowboys og indianere.
- Hvordan laver man bue og pil ud af pinde? Prøv selv om du kan lave nogen.
- Hvad betyder skumle planer? Laver I selv sådan nogen?
- Hvad er det at være stolt?
- Syng sange der passer til emnet, f.eks. Jeg er en glad lille cowboy.
Mormor Mira:
- Hvad vil det sige at være mild og kærlig?
- Kender I nogen, der er sådan?
- Mormor elsker sin kat. Hvad for et dyr kan I bedst lide? Har I nogen?
- Hvad betyder det, at ”smil gi’r smil”? Er I selv gode til at smile til andre? Hvordan føles det, når andre smiler til jer? Prøv at smile og lave smilerynker.
Morfar Frank:
- Hvad er det at blive tosset, som morfar Frank? Bliver I nogle gange selv tossede? Hvorfor?
- Hvad kan gøre jer glade igen?
- Har I nogensinde råbt eller smidt med noget, fordi I var sure? Prøv at spille sure og se sure ud.
- Hvad er en tornado?
- Hvad er en fed fidus? Har I selv nogle gange fået sådan en rigtig god ide?
- Kender I nogen (familie eller venner), der kan blive rigtig sure og tossede? Hvad gør I så? Kan I godt blive bange eller kede af det, når andre er sådan?
Faster Flora:
- Faster møder både marsmænd, indianere og bjørne. Men har hun også set dem i virkeligheden?
- Hvad betyder fantasi? Luk øjnene og prøv om I kan se nogle af dyrene inde i hovedet. Fortæl hvad de laver, og hvordan de ser ud.
- Hvad er et verdenshjørne?
- Hvad laver en forfatter? Kan I godt selv lide at finde på historier? Prøv at finde på en lille historie om et af dyrene på siden.
- Hvor vil I selv gerne rejse hen – både i virkeligheden og i fantasien?
- Kan I huske en rejse, I har været på? Prøv at tegne og fortælle om det, I så.
Onkel Mick:
- Hvad betyder det at være modig? Hvordan ser man modig ud? Har I nogen sinde gjort noget, der var modigt? Kender I andre, der har? Hvad er det modsatte af modig?
- Hvad er en dværg? Hvorfor bliver nogen mennesker dværge? Tror I, at det er sværere at være modig, når man er meget lille, som onkel Mick?
- Prøv at gå helt op på toppen af en bakke, ligesom ham, og kig ud (eller forestil jer, at I gør). Tegn hvad I ser.
- Hvad er det at være svimmel? Hvordann kan man blive svimmel?
Moster Mille:
- Hvad betyder det at være genert? Prøv at se genert ud.
- Har I prøvet at rødme eller gemme jer, fordi I var generte? Hvornår? Kender I andre, der er generte?
- Hvad hjælper, hvis man er meget genert?
- Hvad betyder det at være klodset? Har I prøvet det? Hvad kommer man så til at gøre?
- Hvordan kan man have problemer? Er det godt at snakke med en ven nogle gange? Hvem kan I godt lide at snakke med, hvis I er kede af det?
Fætter Fritz:
- Hvad betyder det at være uopdragen og ondskabsfuld? Hvad kan man så finde på at gøre?
- Hvordan ser man ud, når man er uopdragen?
- Driller eller mobber I også andre børn nogle gange? Er der andre, der driller Jer? Hvad gør de så? Gør det jer kede af det?
- Har I selv nogle ting, som I er meget glade for, og som andre ikke må ødelægge?
- Kan man godt drille på en sød og sjov måde? Hvordan?
Kusine Klara:
- Hvad er det at være klog? Kan man være klog på flere måder?
- Hvorfor tror, at Klara kan li bøger? Kan I også godt lide bøger? Hvilke? Hvad kan I godt lide ved dem?
- Hvad betyder det at ”forsvinde ind i en bog”? Vis hvordan det kan se ud.
- Prøv at fortælle om jeres yndlingsbog, eller find en god bog og fortæl de andre, hvorfor den er god.
Far:
- Hvad betyder det at være sund?
- Hvad sker der med kroppen, hvis man spiser meget sundt? (eller usundt)
- Hvornår gør I selv noget sundt eller usundt?
- Prøv at løbe en tur sammen (eller løb en tur op og ned på stedet). Hvordan føles det bagefter?
- Hvad betyder det at være Rasmus Modsat? Hvad gør man så?
- Hvordan er man, når man er morgensur? Hvordan er I selv og familien om morgenen?
- Hvordan lyder det, når man spiser en gulerod? Eller en is?
Mor:
- Hvad betyder det at være musikalsk?
- Kender I nogen, der er gode til at synge? Kan I selv lide det? Prøv at synge en sang sammen.
- Mor synger, når hun laver mad. Kan I lave en lille sang om mad?
- Hvorfor får mor ondt i maven, når de kommer hen til børnehaven?
- Hvad kan I selv få ondt i maven af?
- Kan I blive i godt humør af, at andre griner? Prøv at grine alle sammen på én gang og se hvad der sker.
Søster Britt:
- Hvorfor er Britt sød?
- Har I selv søskende?
- Er jeres søskende nogle gange søde ved jer? Kan I blive sure på dem? Hvornår? Hvad kan I godt lide ved jeres brødre og søstre, og hvad kan I ikke så godt lide?
- Ligner I hinanden på udseende eller på de ting, I gør? Hvordan?
- Hvordan går man i sneglefart? Prøv.
UDVALGTE ORD, f.eks.:
- Gener. Hvad betyder det, at man har samme gener? Snak om ”byggeklodserne” i kroppen. Hvem er børnene selv i familie med og hvordan? Snak om at selv om man ikke har samme gener, kan man godt komme til at ligne hinanden på andre måder, f.eks. vaner, humør, ting man siger osv.
- Mange slags familier. Snak om de forskellige familier der findes (papfar/-mor/-onkel, søskende med forskellige forældre, adoptionsfamilier, familiemedlemmer med forskellig hudfarve, små og store familier, forældre der bor sammen eller hver for sig, to mødre osv.)
- Søskende. Hvordan kan søskende gøre noget ved ens følelser, godt eller skidt?
- Humør. Snakke om børnenes humør og andre menneskers humør. Man kan være glad, sur, ked af det osv. Kender børnene nogen, der ligner de forskellige typer i bogen?
- Forskelligtudseende. Hvordan kan vi se forskellige ud? (i øjenfarve, hår, ansigtstræk, størrelse osv.)
- At være anderledes / snakke om forskellige i følelser, væremåde, behov, holdninger, og at det kan være modigt at turde sige sin mening eller have sin egen måde at gøre tingene på.
- Betydninger af ord. Fokuser på / tag udgangspunkt i betydningen af et bestemt ord, f.eks. stædig, modig eller ondskabsfuld. Hvad vil det sige? Prøv at vise det. Hvad er det modsatte? Osv.
SAMTALE OM ILLUSTRATIONERNE
Spørgsmål og opgaver som eksempelvis:
- Find musen og hunden igennem hele bogen. Hvad laver de?
- Se godt på bogens personer. Brug grimasser og fagter til at vise, hvordan man ser ud, når man er glad, sur, bange osv., som de forskellige børn og voksne I bogen?
- Hvad sker der på billederne? Beskriv en af tegningerne og fortæl hvad I ser.
Stil desuden børnene spørgsmål til bogens tegninger med udgangspunkt i forholdsord. Hvad står der oven på / ved siden af bordet? Hvem står bag døren? Osv.
RIM OG REMSER
- Lad børnene være med til at sige / gætte rimordene eller gentage nogle af sætningerne og remserne.
- Lad børnene snakke med på historiernes sidste to linjer: ”....ved jeg godt hvad farmor mener..”, hver gang de gentages (+ efterhånden også andre ord og sætninger som de husker).
- Prøv sammen at finde på ord, der rimer og lav små sætninger med rimordene. Skriv eventuelt rimene på papir og sæt dem op på væggen.
MUSIK / RYTMIK:
- Lær et eller flere vers udenad og klap, tramp eller sæt musik til remsen.
- Lær nogle af de svære ord eller sætninger med rytme til. Altså klap f.eks. til ordene, så stavelserne bliver tydeligere, og ordene dermed bliver lettere at sige og lære.
- Syng eller lav sange, der passer til bogens temaer: F.eks. ”Jeg er en glad lille cowboy” ved farfaren, ”Tingelingelater” ved oldefaren, ”Jeg har en hund med fire poter”, ”Se min lille kattekilling” + ”Bjørnen sover” ved dyrene osv.
TEGNING / MALING / KREATIVE OPGAVER:
- Tegn stamtræer og skriv navne på. Eller tegn ét stort fælles stamtræ.
- Tegn fremtidens stamtræ eller ”fantasi”- stamtræ. Hvordan kunne det evt. komme til at se ud, med de børn og børnebørn på, som børnene forestiller sig, at de selv eller deres søskende får?
- Tegn og mal forskellige ”fantasi”familier / familiemedlemmer, med forskellig hudfarve og ansigtstræk.
- Prøv at tegne egne portrætter. Kig i et spejl og tegn. Prøv det samme med at sidde overfor hinanden to og to og tegne hinanden.
- Mal et blomstermaleri, som dét farmor Freja laver.
- Lad børnene lave en en familiemappe, med fotos af deres familiemedlemmer.
- Snak om hvordan man skriver en bog? Prøv selv at lave en bog med ”tekst” og tegninger.
DRAMA / SANSER / FAGTER OG GRIMASSER:
- Brug mimik og fagter under oplæsningen. Efterlign udtryk og humør, se sur, glad, gal ud osv. Prøv at overdrive og dramatisere. Efter hver historie kan man også prøve at vise handlingen med kropssprog og drama.
- Lad børnene klæde sig ud som nogle af bogens personer og møde hinanden, med hver deres humør og væremåde.
- Aftal bestemte fagter og grimasser som bruges, når I læser om en bestemt person. Når farmor nævnes, skal børnene male i luften, når morfar nævnes, ser børnene vrede ud osv.
SKRIFTSPROG:
- Efter at have tegnet et stamtræ: Børnene øver sig i at skrive navne på stamtræet.
-
- Lad børnene finde sjove/spændende ord i bogen og prøve at skrive dem på papir eller ordkort.
- Skriv hver af alfabetets bogstaver ned på A5 papir eller små stykker pap. Læg dem på gulvet og lad børnene prøve at hoppe de forskellige navne, både dem fra bogen og egne navne (der kan selvfølgelig også bruges alfabet-tæpper og lign. til formålet)
- Lad børnene finde rimord fra historien, som de prøver at skrive dem ned. Eller de vælger fem ting fra bogens illustrationer, tegner dem og skriver ordene nedenunder.
- Børnene kan også prøve at ”skrive” en bog, ligesom Faster Flora gør, med tegninger og tekst.
SØRØVER SØREN (kan bruges med børn i alderen 4-8 år)
Bogstaverne og deres lyde:
Start evt. inden oplæsningen med at synge alfabetsangen.
Ved hvert opslag snakkes først om bogstavet: Hvad hedder dette bogstav? Hvordan lyder det? (altså bogstavets lyd, - ikke navnet) Hvor ligger lyden i munden. Leg med at sige lyden, f.eks. Sssssss.
Find alle de ting på tegningen, der starter med bogstavlyden. Prøv også at snakke om, hvilke af børnenes navne, der starter med bogstavet. Når børnene gætter forkert, kan man, i stedet for at rette, lege med at sætte bogstavet foran deres navn, så det lyder sjovt og få børnene til at gentage. Hvordan ville alle navnene f.eks. lyde, hvis de startede med T?
Find rimord:
Læs alfabethistorierne igennem én ad gangen og få hver gang børnene til at gentage nogle af ordene eller gætte med på rimord, når det er muligt, som f.eks. her i S:
Sørøver Søren gik rundt og var sur,
han haded' at sejle og ligge på …..(lur)
Hans brødre og søstre var skumle og fæle,
men selv ku' han slet ikke lide at stjæ.... (..le)
Sig gerne ordets indledende lyd for at hjælpe på vej, eller lav fagter, der kan hjælpe børnene til at gætte rimordet.
Forforståelse:
Hvis der er ord, børnene ikke kender, er det en god ide at snakke om ordene indledningsvis, så de forstår betydningen af ordene, inden de hører dem i historien. F.eks. i K-historien ord som: komet og kosmonaut.
Sæt krop og sanser på:
Hop på bogstaver: Skriv hvert bogstav på et lille stykke pap eller A5 papir og læg dem i en bunke på gulvet. Hvert barn prøver nu at hoppe sit navn på bogstaverne.
Smæk til bogstaverne: Læg bogstaverne rundt i lokalet og giv hvert barn en sammenrullet avis eller en fluesmækker. Sig et bogstav, og børnene skal løbe hen og smække til det rigtige med avisen.
Lav ”kropsbogstaver”: Børnene lægger sig 2 og 2 eller 3 og 3 på gulvet og former et bogstav med kroppen. Tag billeder af bogstaverne oppefra (med digital kamera eller tlf.kamera), så børnene kan se deres bogstav. Prøv at lave korte ord på samme måde.
Tegn bogstaver: Efter at have øvet sig i at tegne/male f.eks. tre forskellige bogstaver, prøver børnene at tegne dem på hinandens rygge og gætte hvilket bogstav der tegnes.
Brug musikken: Sæt bogens cd på og hør teksten sammen med musikken, mens I sætter fagter, grimasser og bevægelse på. Eller klap /tramp rundt til musikken og lær et vers eller hele teksten udenad.
IDEER TIL AKTIVITETER MED HVERT ENKELT BOGSTAV:
A
Snak om ord:
Hvad er det at affarve hår?
Hvordan går man abe-amok?
Snak om emner:
Har I set aber i zoologisk have? Hvad lavede de?
Aberne ligner mennesker på mange måder. Hvordan?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at vise, hvordan aberne siger og gør.
Prøv at vralte som anden.
Sæt musikken på og leg aber.
B
Snak om ord:
Hvad laver en bokser?
Hvornår er man en bangebuks?
Hvad gør en bøllebande?
Snak om emner:
Må man gerne slå på andre? Hvem må man slå, hvis man er bokser?
Hvilke bandeord synes I er ok, og hvilke kan I ikke lide?
Hvad kan man gøre, hvis en flok ”bøller” er efter én (eller efter en kammerat)?
Hvad lærer man, hvis man lærer selvforsvar?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan ser man ud, når man bævrer?
Hvordan ser man ud, hvis man er rigtig stærk?
Prøv at vise, hvordan man bokser – uden at ramme hinanden (evt. til sangen fra cd'en).
C
Snak om ord:
Hvad betyder charmetrold?
Hvad gør man, når man tager på charter?
Hvad betyder det engelske ord crazy?
Snak om emner:
Har I selv prøvet at flyve? Hvorhen?
Hvor har I prøvet at være på ferie? Hvad var det bedste ved ferien?
Hvorfor skal man have vitaminer?
Sæt krop og sanser på:
Vis hvordan man svømmer crawl. Hvordan kan man ellers svømme?
Sæt musikken på og flyv / svøm rundt.
D
Snak om ord:
Hvad er en drage, og hvor findes de?
Hvad betyder drabelig?
Snak om emner:
Må man godt drille eller mobbe andre?
Kunne I godt tænke jer at have jeres egen drage? Hvorfor/hvorfor ikke?
Sæt krop og sanser på:
Hvad siger/gør dragen, når den spyr ild? Prøv at vise det. Sæt evt. musikken på.
Hvordan ser det ud, når man rider på en drage? (evt. til sangen fra cd'en)
Prøv at tegne en drage, der spyr ild.
E
Snak om ord:
Hvad er det at tage på eventyr?
Hvad er en eskimo?
Hvad betyder det at være ensom?
Hvad kan man blive ellevild over? Hvad er det modsatte af ellevild?
Snak om emner:
Hvorfor græder elgen?
Har I selv prøvet at føle jer ensomme?
Hvad gør I, hvis I gerne vil være sammen med en ven?
Sæt krop og sanser på:
Vis hvordan man ror i kajak.
Hvordan tror I, det lyder, når en elg græder?
F
Snak om ord:
Hvad betyder fyrig?
Hvad er det at være fuld?
Snak om emner:
Kan I godt lide at danse?
Hvornår danser folk meget?
Hvad kan I ellers godt lide at lave, hvor der er fart på?
Sæt krop og sanser på:
Vis hvordan man danser en svingom.
Hvordan bevæger man sig, når man vakler?
Hvordan svinger man rundt i flyvende fart? (evt. til sangen fra cd'en)
Vis hvordan man fniser.
G
Snak om ord:
Hvad er en gøgler / gøglerier?
Hvad betyder gnistrer?
Snak om emner:
Kan I lide gøgleri? Hvor ser man det henne?
Hvad kan en gøgler ellers lave?
Kan alle mennesker gå på glas og gløder?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at gå, ligesom I går på varme gløder (sæt evt. musikken på)
Hvordan lyder det, når man gisper?
H
Snak om ord:
Hvad er et hofteben?
Hvad er det at blive helbredt?
Hvad betyder det at herske?
Snak om emner:
Kender I historier om havfruer? Har I set en? Prøv at fortælle om dem.
Hvorfor kommer man på hospitalet?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan går man, når man halter?
Læg jer på gulvet og vis hvordan en havfrue svømmer (sæt evt. musikken på).
Prøv at tegne en havfrue.
I
Snak om ord:
Hvad er en iglo?
Hvad betyder internet / internetfirma?
Snak om emner:
Hvilke ting er iskolde.
Hvad er det modsatte af iskold? Prøv at nævne nogle ting, der er brandvarme.
Kan I godt lide at bruge computeren? Hvad laver I på den?
Hvad har I prøvet at bruge internettet til?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan bevæger man sig, når man skøjter på is?
Prøv at tegne en iglo.
J
Snak om ord:
Hvad er jeans?
Hvad er jazz og jive?
Hvad er et jakkesæt?
Snak om emner:
Hvad bruger man jern til at lave?
Hvornår tager folk jakkesæt på?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at gøre ligesom Jørgen Jyde, der bøjer jern og danser jazzballet.
Sæt sangen på og lav bevægelserne til.
K
Snak om ord:
Hvad er en komet?
Hvad er en kosmonaut?
Hvad er katapult?
Snak om emner:
Ved I hvor kongens have ligger? Hvad er det for en by?
Kunne I godt tænke jer at arbejde som kosmonaut? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad gør man når man hopper med faldskærm?
Sæt krop og sanser på:
Form hænderne som en kikkert og kig op i himlen efter stjerner og kometer. Hvad kan I ellers se oppe på himlen?
Prøv at springe, ligesom om I bliver skudt ud med katapult.
L
Snak om ord:
Hvad tror I lunefuld betyder?
Hvad er forskellen på løver og løvinder?
Hvad betyder det at være lænket?
Snak om emner:
Kan I lide at løbe på løbehjul?
Hvad vil løverne gerne være fri for?
Hvorfor har man løver i zoologisk have? Har I set dem?
Hvor lever løverne ellers?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at brøle som en løve.
Tegn en løve, der brøler.
Vis hvordan man løber på løbehjul (evt. til L-sangen).
M
Snak om ord:
Hvad er Mælkevejen?
Hvad er Mars
Hvad er en marsmand?
Hvad er en meteor?
Snak om emner:
Hvornår er man modig?
Hvad er det modsatte af modig? Hvornår kan man føle sig bange og svag?
Hvorfor er det dyrt at ringe til Mars?
Hvad tror I ellers, der er ude i rummet?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at snakke som en marsmand. Hvordan tror I, det lyder?
Hvordan bevæger marsfolk sig?
Lav en tegning af mælkevejen.
N
Snak om ord:
Hvad er Nordlys?
Hvad betyder narre?
Snak om emner:
Ved I hvor der er nordlys henne?
Hvorfor kommer der den slags lys på himlen?
Hvilke andre ting på himlen er flotte at kigge på?
Hvor langt er stjernerne væk? Hvordan ser de ud helt tæt på?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan tror I, folk taler i Norge?
Prøv at male Nordlyset i mange farver, evt. mens I lytter til musikken.
O
Snak om ord:
Hvad er operasang?
Hvad er en odder?
Snak om emner:
Hvor bor odderen for det meste?
Kan I lide opera? Hvor hører man opera henne?
Hvad slags musik kan I godt lide?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at synge opera. Hvor dybe stemmer kan I lave?
Prøv at synge nogle sange I kender, som I godt kan lide.
P
Snak om ord:
I gamle dage kunne man arbejde som pulverheks. Hvad betød det?
Hvad laver en professor?
Hvad laver et popidol?
Hvad er papilotter?
Hvad er et portræt?
Snak om emner:
Snak om hvad alle figurerne i historien laver. Hvad laver f.eks. en præst?
Hvad slags tøj går de i?
Hvem ville I helst være?
Hvorfor bruger nogle mennesker papillotter i håret?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at klæde jer ud som en af figurerne i historien.
Prøv at tegne en af dem.
Q
Snak om ord:
Hvad betyder det engelske ord queen?
Hvad eren quickstep, en quizz, en quiche og en quilt? Find ordene på tegningen og prøv at sige dem.
Snak om emner:
Hvad kan I selv bedst lide at spise?
Hvorfor har nogle lande en dronning? Hvad laver hun?
Hvad kan I lide at se i fjernsynet?
Har I selv haft tøjdyr? Hvilke?
Sæt krop og sanser på:
Sæt Q-sangen på og prøv at danse quiskstep, ligesom dronningen på tegningen.
R
Snak om ord:
Hvad betyder rapfodet
Hvad er rødmosset?
Hvad er en rekord?
Snak om emner:
Hvad laver man ved de Olympiske Lege?
Hvad for en sport kan I selv godt lide at lave?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at vise rejens forskellige bevægelser: Rejehop, rejegalop, rejespring, piruetter.
Sæt musikken på og hop rundt som rejen.
S
Snak om ord:
Hvad er en sørøver?
Hvad er det at være skummel og fæl?
Hvad betyder det at sejle sin egen sø?
Snak om emner:
Hvad synes I om, at nogen stjæler? Har I prøvet at stjæle eller få noget stjålet?
Hvad kan man lave på en øde ø?
Har I prøvet at sejle?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan ser man fæl og farlig ud?
Sæt S-sangen på og bevæg jer som man gør ved sømandsviser: Kryds armene og bevæg jer fra side til side, mens albuerne bevæger sig først til højre, så til venstre. Eller man kan stå i en rundkreds, tage hinanden under armen og svinge i takt fra side til side.
T
Snak om ord:
Hvad er det at trylle?
Hvad er en trold?
Hvad betyder det at være tryg?
Hvad er det at have tandpine?
Snak om emner:
Har I prøvet at have tandpine? Hvad skete der så?
Hvor føler I jer selv trygge? Er der nogen, der kan få jer til at føle jer tryg?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at trampe rundt og lære 2 linjer af teksten ad gangen.
Sæt musikken på og hop rundt som tudser.
Tegn en trold.
U
Snak om ord:
Hvad er en ubåd og en ufo?
Hvad er et undervandsfund?
Snak om emner:
Tror I, at der findes ufoer? Hvad tror I, de vil, hvis de kommer ned til jorden?
Hvorfor arbejder nogle mennesker på en ubåd?
Hvad kan man finde nede på havets bund?
Ville I helst flyve i en ufo eller sejle i en ubåd?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan tror I, en ufo lyder? Prøv at ”flyve” rundt og sige som en ufo.
Tegn en ubåd og en ufo.
V
Snak om ord:
Hvad er en vampyr?
Hvad er en vegetar?
Tror I at der findes vampyrer?
Hvad gør en vampyr?
Hvad spiser man, hvis man er vegetar?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at sige og bevæge jer som en vampyr.
Tegn en vampyr.
W
Snak om ord:
Hvad er en wienerbrødsstang?
Snak om emner:
Har I selv prøvet at spise for meget kage? Hvad skete der så?
Hvad for en slags kage vil I helst spise?
Er der noget, man kan spise meget af uden at få ondt i maven?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at sige pruttelyde med munden.
Hvordan lyder det, når man spiser wienerbrød?
Sæt musikken på og klap / tramp rundt, mens I synger med på teksten.
X
Snak om ord:
Hvad er xylografi? (at ridse/snitte tegninger og billeder i hårdt træ)
Snak om emner:
Nogle mennesker er kunstnere, dvs. gode til at male malerier, tage flotte billeder, spille musik eller skrive bøger. Hvad for en slags kunstner, ville I gerne være?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at lave et stykke kunst (male et billede, lave en sang eller andet)
Y
Snak om ord:
Hvad betyder det at være yndig?
Hvad er yatzy?
Hvad betyder ypperlig?
Hvad er yoga?
Snak om emner:
Har I prøvet at spille med terninger? Hvad kan I ellers godt lide at spille?
Hvorfor tror I, at nogen dyrker yoga?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan danser man cancan?
Hvordan ser man ud, hvis man laver yoga?
Z
Snak om ord:
Hvad betyder zombie? (en slags ”levende død” (man laver noget uden at tænke over det))
Snak om emner:
Har I nogle gange set så meget fjernsyn, at I er faldet i søvn?
Sæt krop og sanser på:
Hvordan lyder det, når man snorker?
Æ
Snak om ord:
Hvad betyder ældgammel?
Hvad er det at ævle og kævle og pladre og skvadre?
Snak om emner:
Kender I nogen, som snakker næsten hele tiden?
Bliver I nogle gange trætte af for meget snak? Hvad kan man så gøre?
Hvad er djævle for nogen? Tror I de findes?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at snakke meget hurtigt. Evt. volapyksnak.
Prøv at grine som djævlen.
Ø
Snak om ord:
Hvad er øgler?
Hvad er et andet ord for en øse? (se tegningen)
Snak om emner:
Engang var der kæmpestore øgler på jorden. Kan I sige navnene på nogen af dem?
Hvad laver man, når man kører væddeløb?
Har I prøvet at cykle eller køre hurtigt?
Har I nogensinde prøvet at falde? Hvad gjorde I så?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at tegne en ørken med øgler.
Prøv at gå rundt imellem hinanden som store øgler. Hvad tror I, øglerne siger?
Å
Snak om ord:
Hvad er en å?
Hvad betyder vås?
Snak om emner:
Hvor kommer en å fra, og hvor løber den hen?
Hvilke dyr og planter er i åen?
Sæt krop og sanser på:
Prøv at vralte rundt og sige som gåsen.
Læg jer på gulvet og sno jer som en ål i en å.
HVEM ER JEG – vilde dyr / husdyr
Leg og læring:
Bøgerne, Hvem er jeg – vilde dyr og Hvem er jeg – husdyr, kan bruges sammen med børn fra 1½ -5 år, hvor sværhedsgraden i dialogen samt i de sproglige og fysiske opgaver følger alderen.
Sid helst på gulvet, med møblerne skubbet ud til siden, så der er mulighed for at rejse sig op undervejs og afprøve dyrenes bevægelser.
Sproglige og sansemotoriske aktiviteter under oplæsningen øger børnenes glæde og motivation. Hermed styrkes både sprog, motorik, indlæring og læselyst.
Gæt ordet:
Start oplæsningen med at fortælle børnene, at de i denne bog skal gætte et bestemt dyr, og at de derfor skal høre godt efter. De ældste får at vide, at de skal rime med på ordene (hvis de kender til rim og remser). De mindste får blot at vide, at de skal gætte et bestemt dyr.
Børnene skal nu lytte til teksten og sige navnet på dyret, men først når verset er læst op, den voksne giver tegn til at gætte det allersidste ord.
De mindste kan få hjælp ved at se close-up billedet under oplæsningen, mens de større børn venter lidt med at se billedet, så det ikke bliver for nemt.
Hvis børnene ikke kan gætte dyret, løftes flappen for at hjælpe videre.
Lyde, fagter og bevægelse:
Når børnene har gættet ordet, opfordres de straks til at prøve at sige som dyret. Det er ikke så vigtigt, om lyden er rigtig, f.eks. kan elefantens lyd være svær, men børnene forsøger at ”forme en snabel” og prøve en lyd af, eventuelt ved at kopiere den voksnes forsøg.
Kaniner og giraffer siger normalt ikke så meget, men de smasker for eksempel, når de spiser, så man kan lege med at ”spise” gulerødder eller blade. Og krokodillen kan eksempelvis sige ”Haps”, mens man smækker hænderne sammen.
Uanset om man kender dyrenes lyde eller ej, er det sjovt at finde på lyde. Sammen med grimasser og mundbevægelser er lydene med til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Dialog i læsingen:
Man kan også udvide dialogen ved at snakke lidt mere om hvert dyr:
Hvor lever dyret? Hvad spiser det? Er det farligt? Har børnene mødt dyret i virkeligheden, evt. i zoo? Har børnene et dyr derhjemme (måske som tøjdyr)? Hvad synes de om dyret? Hvad er deres yndlingsdyr? Osv.
Krydsmotorik og læring:
Hvis der er plads i rummet, kan børnene desuden prøve at bevæge sig rundt som det pågældende dyr. Af samme grund er det optimalt at sidde med børnene direkte på gulvet, med møblerne skubbet lidt ud til siden. Når vi på denne måde lokker børnene til at kravle/krybe rundt som de forskellige dyr, betyder de krydsmotoriske bevægelser, at hjernens højre og venstre halvdel må samarbejde yderligere, hvilket er fremmende for den sproglige udvikling.
Tag derfor gerne pauser til at bevæge jer rundt som dyrene, eller gør bogen færdig først og afprøv så de forskellige dyrs bevægelser sammen med lydene.
PETER PUSLESPIL (Bogen kan bruges sammen med børn i alderen 2-5 år)
Sprogaktiviteterne omhandler både dialog, leg med rim og sansemotoriske aktiviteter.
Sammen med de mindste lægges fokus på at snakke om ord, sige lyde og sanse de forskellige kropsdele.
Sammen med de ældste, kan der desuden snakkes om skelet, hjerte og hjerne, hvorfor vi har dem osv. Disse sider kan evt. udelades sammen med de yngste.
Sid i en rundkreds på gulvet (eller alternativt på små puder eller lignende, - helst ingen borde og stole). Læs hvert vers højt og lad børnene gætte navnet på den pågældende kropsdel. De mindste kan få hjælp til svaret ved at se tegningen på næste side, mens de lidt ældre børn kan gætte ordet uden at se tegningen først.
Ved hvert opslag bruges der tid til at fokusere på den nævnte kropsdel, og ”sætte krop og bevægelse på ordene”, så børnene bedre forstår og samtidig synes, at det er sjovt:
Næsen:
Tag fat om næsen, mærk om den er kold eller varm + hård eller blød, lav en skæv næse, en flad næse, lav en spids næse, træk i næsen, sig lyde med næsen, duft evt. til noget (hænderne, tøjet eller endda tæerne hvis man kan få dem op til næsen)
Ørerne:
Tag fat i ørerne, træk dem store, prøv at ”flyve” med ørerne, luk dem i, mærk om de er bløde eller hårde, osv.
Munden:
Prøv at lave en stor rund mund, lav en lillebitte mund, træk i mundvigene og lav en lang eller en skæv mund. Klem om læberne og lav en ”krøllet” mund. Sig lyde uden at åbne munden, pust munden op, sig sjove lyde med læberne (f.eks. som en hest) osv.
Håret:
Træk jer selv i håret. Sig “av av” og få børnene til at lave grimasser + ryst med håret osv. Kan nogen samle håret og lave små rottehaler eller en hestehale?
Armene:
Bøj armene, sving dem rundt, den ene vej og den anden vej, sving dem også rundt om kroppen, som kuskeslag eller gem dem bag ved ryggen.
Hænderne:
Vink med hænderne på forskellige måder: fremad, bagud eller ligesom dronningen, klap med hænderne, bøj fingrene, flet fingrene, vask hænderne i luften, ”gå” med hænderne som små krabber på gulvet osv.
Benene:
Klask jer på lårene, strit benene op i luften, bøj i knæene, cykel med benene, opad og til siden, kryds benene, mærk hvor knæskallerne sidder.
Fødderne:
Tramp med fødderne, løft fødderne og vink med dem, klap fødderne mod hinanden, bøj tæerne, stå på fødderne og leg træer der svajer.
De ældste børn kan desuden prøve at balancere på ét ben, stå på hæle, stå på tæer, gå på ydersiden osv.
Skelettet:
Mærk på kroppen de steder skelettet tydeligt kan mærkes: Ribbenene, finger- og håndknogler, knæene, albuerne, hovedskallen osv. Snak om hvorfor vi har et skelet. (Sammen med de allermindste kan siden med skelettet + måske indre organer springes over, hvis det skræmmer lidt).
Huden:
Mærk den bare hud, i ansigtet, inde på maven, på armene. Snak om hvordan den føles: Varm? Blød? Snak om: Hvad bruger vi huden til osv.
Hjernen:
Læg hænderne rundt om øverste del af hovedet. Snak om, at hjernen fungerer ligesom menneskets computer: Den ved en masse ting, vi tænker med den osv.
Hjertet:
Læg hånden på hjertet og prøv om I kan mærke det banke. Hop eventuelt op og ned 30 gange så det bliver lettere at mærke. Snak om at hjertet pumper blod med energi ud til hele kroppen.
Tøj på:
Lad som om I tager tøj på: Strømper, bukser, bluse, hat, sko. (Slut evt af med at drible med bolden)
