HVEM ER JEG – vilde dyr / husdyr
Leg og læring:
Bøgerne, Hvem er jeg – vilde dyr og Hvem er jeg – husdyr, kan bruges sammen med børn fra 1½ -5 år, hvor sværhedsgraden i dialogen samt i de sproglige og fysiske opgaver følger alderen.
Sid helst på gulvet, med møblerne skubbet ud til siden, så der er mulighed for at rejse sig op undervejs og afprøve dyrenes bevægelser.
Sproglige og sansemotoriske aktiviteter under oplæsningen øger børnenes glæde og motivation. Hermed styrkes både sprog, motorik, indlæring og læselyst.
Gæt ordet:
Start oplæsningen med at fortælle børnene, at de i denne bog skal gætte et bestemt dyr, og at de derfor skal høre godt efter. De ældste får at vide, at de skal rime med på ordene (hvis de kender til rim og remser). De mindste får blot at vide, at de skal gætte et bestemt dyr.
Børnene skal nu lytte til teksten og sige navnet på dyret, men først når verset er læst op, den voksne giver tegn til at gætte det allersidste ord.
De mindste kan få hjælp ved at se close-up billedet under oplæsningen, mens de større børn venter lidt med at se billedet, så det ikke bliver for nemt.
Hvis børnene ikke kan gætte dyret, løftes flappen for at hjælpe videre.
Lyde, fagter og bevægelse:
Når børnene har gættet ordet, opfordres de straks til at prøve at sige som dyret. Det er ikke så vigtigt, om lyden er rigtig, f.eks. kan elefantens lyd være svær, men børnene forsøger at ”forme en snabel” og prøve en lyd af, eventuelt ved at kopiere den voksnes forsøg.
Kaniner og giraffer siger normalt ikke så meget, men de smasker for eksempel, når de spiser, så man kan lege med at ”spise” gulerødder eller blade. Og krokodillen kan eksempelvis sige ”Haps”, mens man smækker hænderne sammen.
Uanset om man kender dyrenes lyde eller ej, er det sjovt at finde på lyde. Sammen med grimasser og mundbevægelser er lydene med til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Dialog i læsingen:
Man kan også udvide dialogen ved at snakke lidt mere om hvert dyr:
Hvor lever dyret? Hvad spiser det? Er det farligt? Har børnene mødt dyret i virkeligheden, evt. i zoo? Har børnene et dyr derhjemme (måske som tøjdyr)? Hvad synes de om dyret? Hvad er deres yndlingsdyr? Osv.
Krydsmotorik og læring:
Hvis der er plads i rummet, kan børnene desuden prøve at bevæge sig rundt som det pågældende dyr. Af samme grund er det optimalt at sidde med børnene direkte på gulvet, med møblerne skubbet lidt ud til siden. Når vi på denne måde lokker børnene til at kravle/krybe rundt som de forskellige dyr, betyder de krydsmotoriske bevægelser, at hjernens højre og venstre halvdel må samarbejde yderligere, hvilket er fremmende for den sproglige udvikling.
Tag derfor gerne pauser til at bevæge jer rundt som dyrene, eller gør bogen færdig først og afprøv så de forskellige dyrs bevægelser sammen med lydene.
_____________________________________________________________________________________________________________
Tlf.:60681215 lotte.salling@mail.dk CVR 30438744